Hvornår bliver hunde kønsmodne?

Under udviklingen fra hvalp til voksen hund bliver din hund kønsmoden ved hjælp af såkaldte kønshormoner, og kan derfor bringe nye generationer til verden. Derfor er det vigtigt at tage stilling til om din hund skal neutraliseres eller ej.

Hunhunde bliver i gennemsnit kønsmodne ved 9 måneders alderen. Alderen ved første løbetid kan dog variere fra 6 måneders til 14 måneders alderen, idet større racer bliver senere færdigudviklet end de små.

Hanhunde er normalt kønsmodne i 10-12 måneders alderen, men sædproduktionen er lav i starten, og bliver først normal når de er cirka 2 år gamle. Hvis en eller begge testikler ikke vandrer ned i pungen efter 8 måneders alderen anses hanhunden for at være kryptorkid, og det anbefales derfor ikke at han bliver far idet det er arveligt.

Selvom udviklingen til kønsmodenhed er helt naturligt, kan de mulige konsekvenser, herunder drægtighed hos tæven og hormonel betinget adfærd og strejfen hos hanhunden, være uønskede forandringer. Her kan en neutralisation være en løsning som kan være værd at tale med din dyrlæge og veterinærsygeplejerske om.

Sterilisation af hunhund

Hvis man ikke ønsker at avle på sin hunhund, anbefales der sterilisation for at undgå uønsket drægtighed. Sterilisation er en kirurgisk fjernelse af æggestokkene og evt. livmoderen. Operationen kan foretages både på unge og ældre hunhunde.
Den unge hunhund kan enten steriliseres i 6-8 måneders alderen (med mindre hun allerede viser tegn på løbetid ger), eller som 2-3 måneder gammel efter 1. løbetid. Ved senere sterilisation anbefales altid, at dette gøres 2-3 måneder efter den seneste løbetid. Der anbefales ikke at sterilisere hunhunden imens hun er i eller tæt på løbetid.

Alt efter hvornår tæven steriliseres, påvirkes hendes fysiske og mentale udvikling, og derfor kan man som ejer altid diskutere med sin dyrlæge om det er det rigtige for ens hunhund at blive steriliseret. Og i så fald, hvornår i forhold til hendes udvikling.

Fordele og ulemper ved sterilisation:

Fordele:

• Forhindring af uønsket drægtighed idet løbetiderne stoppes.
• Forhindring af udvikling af ”indbildsk/falsk drægtige”, hvor hunhunden kan ændre adfærd og få mælk i mælkekirtlerne.
• Markant formindsket risiko for at din hunhund får livmoderbetændelse senere i livet.
• Formindsket risiko for at udvikle mælkekirtel kræft, særligt hvis hunhund steriliseres tidligt.

Ulemper:

• Lille risiko for at hunhunden kan blive inkontinent, dvs. at hun kan dryppe urin, hvilket dog kan behandles medicinsk.
• Hvis hunden, imod anbefaling, steriliseres midt i sin løbetid kan det efterfølgende medføre udvikling af tegn på falsk drægtighed (mælkeløb, adfærdsændring, uro m.m.). Disse symptomer forsvinder dog inden for 1-2 måneder.
• Mulighed for vægtøgning idet neutralisation ændrer din hunhunds metabolisme.
• Mulighed for ændring af pelsens udseende pga. hormonforandringer.

Kastration af hanhund

Kastration af hanhund betyder at hanhundens evne til at formere sig fjernes. Operation foretages bedst efter 7 måneders alderen og kan herefter foretages på et hvilket som helst tidspunkt. Det hanlige kønshormon hedder testosteron. Dette hormon er afgørende for produktion af sædceller og den hanlige kønsdrift, herunder hormonel betinget adfærd. Kastration kan derfor være en god løsning hvis ens hanhund viser uønsket territorial- og/eller aggressiv adfærd og denne adfærd vurderes at være hormonelt betinget.

Ligeledes er det en god løsning, hvis man ikke ønsker at ens hanhund skal kunne parre en hunhund, eller hvis hunden har tendens til at strejfe for at finde tæver i løbetid.

Kastration kan udføres enten ved kirurgisk indgreb eller ved medicinsk behandling. Kirurgisk kastration er et operativt indgreb hvor dyrlægen fjerner hanhundens testikler, som producerer testosteron. Dette er derfor en permanent løsning, idet hunden ikke kan starte produktion af testosteron op igen uden testikler. Medicinsk kastration er hvor dyrlægen lægger et lille implantat med medicin ind under huden, som sænker produktionen af testosteron betydeligt. Dette er en midlertidig løsning, idet produktionen af testosteron starter op igen efter implantatets effekt aftager – ofte efter enten 6 eller 12 måneder alt efter implantatets størrelse.

Fordele og ulemper ved kastration:

Fordele:

• Kirurgisk kastration: Permanent sænkning af testosteron produktion – derved kan ens hanhund ikke blive far til uønsket hvalpe mere vs. Medicinsk kastration: Midlertidig sænkning af testosteron produktion – derved kan man se effekten på ens hanhund, når han ikke er påvirket af hormoner, men efter implantatets effekt aftager kan han igen få fuld testosteron- og sædproduktion og kan derfor blive far igen.
• Sænkning af hormonelt betinget adfærd, f.eks. uønsket territorial- og/eller aggressiv adfærd, således at man som ejer ofte vil opleve en mere velafbalanceret hund, som ikke påvirkes af det hanlige kønshormon testosteron.
• Markant nedsat risiko for at hanhunden ikke vil kunne udvikle testikelkræft senere i livet ved kirurgisk kastration.
• Sænkning af risiko for at hanhunden får forstørret prostata.

Ulemper:

• Mulighed for vægtøgning idet neutralisation ændrer din hanhunds metabolisme.
• Mulighed for ændring af pelsens udseende pga. hormonforandringer.

Skrevet i samarbejde med www.hvalpetid.dk

Trænger din hund til et check up?

Du kan bestille tid til vores klinik i Korsør, hjemmebesøg eller videokonsultation. Se de forskellige behandlinger vi tilbyder hos Dyrlæge Varling. Du kan også bestille tid online.